For at kunne se dette element skal du have
Flash Player version 8 eller højere
og JavaScript slået til.
Klik her for at installere Adobe Flash Player
SWEET DROPS
HÅNDLAVET I DENMARK
Sweet Drops™ armbåndet håndfremstilles i Danmark.
Det luksuriøse armbånd er forarbejdet i det fineste, bløde kalveskind, og er specielt fremstillet til de smukke, udskiftelige Sweet Drops™, der giver mulighed for at skabe sit eget individuelle udtryk.
Det enestående håndarbejde understøttes af traditionelle garve-, indfarvnings- og produktionsmetoder. Hver enkelt delproces kræver mange timers arbejde for at nå det ønskede, perfekte resultat, og efter hvert trin i fremstillingsprocessen gennemgår skindet en streng kvalitetskontrol for at sikre den høje kvalitet af det færdige produkt.
STENSLIBEREN FANGER BÅDE LYS OG FARVE
I hænderne på en professionel stensliber, der er specialiseret i udformning og endelig polering af ædelsten, kløves og slibes ædelstenene til de smukt facetterede Sweet Drops™. Målet er at indfange mest muligt lys i hver enkelt sten for at forstærke glansen og dermed skabe et fortryllende spil af lys og farve i hver enkelt dråbe.
En stensliber sliber en rå sten konveks og skaber en silkeglat, poleret finish – en elegant cabochon. Sweet Drops’ smukke farver og former giver mulighed for at skabe et armbånd med et individuelt udtryk. Dette understøtter Ole Lynggaards tanke om design af fleksible smykker – firmaets grundidé i næsten et halvt århundrede.
SARTE, NATURLIGE KORALLER
Kollektionen omfatter smykker i det eksotiske materiale – koral. Livlige, røde cabochon-slebne koraller omhyggeligt fattet i smukke guldfatninger er sarte, naturlige smykker. Med omsorgsfuld pleje kan det udsøgte koralsmykke skabe glæde generation efter generation. Den anvendte koral er den såkaldte Middelhavskoral ”Corallium Rubrum”, der trives i havene ud for Sardiniens og Siciliens kyster. På 80-200 meters dybde plukkes korallerne forsigtigt af autoriserede dykkere, der arbejder under streng kontrol af de regionale myndigheder. De ekstremt følsomme koraller er hverken farvede eller kemisk behandlede.


