Ædelsten

MABE-PERLER

Navnet Mabe udtales mar-bay og stammer fra det japanske ord ‘mabe-gai’. Ordet beskriver den asiatiske østers Pteria Penguin, som ofte bruges til at producere mabe-perler. En mabe-perle er en halvkugleformet kulturperle, som typisk er ret stor, med størrelser fra 12 til 20 millimeter i diameter. Perlen bliver skabt ved at sætte en lille bitte halvkugleformet kerne fast på indersiden af bløddyrets skal. Mabe-perler, der kultiveres inden i Pinctada Maxima-østers – som normalt bruges til at frembringe South Sea-perler – er hvide og sølvfarvede, men findes også i gyldne nuancer.

MÅNESTEN

Månesten findes i en række forskellige farver, herunder iriserende sølv eller blå, samt i nuancer af pink, grøn og brun. Den mest skattede af alle månesten er dyb blå. Ifølge et gammelt sagn, beskytter månesten den rejsende. Næsten alle månesten på markedet, brydes på Sri Lanka.

Se smykker med månesten...

RØGKVARTS

Røgkvarts er en gråbrun, næsten gennemsigtig kvarts. Den spænder i klarhed fra næsten fuldstændig gennemsigtig til en gråbrunlig krystal, der er næsten uigennemsigtig. Nogle sten kan også være næsten sorte - en meget mørk brun/sort uigennemsigtig sten er kendt som Morion. Det menes, at røgkvarts fjerner negativ energi og omdanner det til positiv energi. Røgkvarts krystaller findes i Afrika, Brasilien, Australien og i USA.

Se smykker med Røgkvarts...

RUTILKVARTS

Undertiden ses slanke hårlignende krystaller af rutil i klar kvarts, og de sten er kendt som Rutilkvarts. Stenene er blevet dannet dybt inde i jordens skorpe og findes i Brasilien og på Madagaskar. Med deres gennemsigtige gyldne toner og nåle-lignende krystal inklusioner er hver enkelt sten helt unik.

Se smykker med rutilkvarts...

KARNEOL

Karneol er en variation af calcedon-kvarts. Stenens farver varierer fra bleg orange over intens rød til en mørk brun, der næsten tangerer sort. Karneoler kan nogle gange fejlagtigt blive forvekslet med rav eller rød koral. Karneoler udvindes mange steder i verden, primært fra Indien og Sydamerika. Karneol er den perfekte gave: Stenen siges at give sin ejer humoristisk sans, kan beskytte mod negative vibrationer og skulle have en dulmende effekt på et heftigt temperament.

Se smykker med karneol...

KORALLER

Koraller er ren magi. Vi bruger udelukkende koraller, der stammer fra Middelhavet. De koraller, som vi bruger, er nøje udvalgt og af den fineste kvalitet. Koraller er altid elegante, uanset anledningen. Fra naturens side kan Koraller variere i nuance fra lys lyserød til kraftig orangerød. Koraller anses for at være tidløse.

Se smykker med koral...

ROSAKVARTS

Rosakvarts er en type kvarts med farver der rangerer fra sart lyserød til kraftige rosa nuancer. Kendt som "The Love Stone" siges rosakvarts at bringe harmoni, kærlighed og fred til den person, der bærer den. Naturlig rosakvarts er ofte en meget sart lyserød, og i mange år troede man, at jo stærkere den lyserøde farve var, des mere værdifuld var stenen - men de lyse farver er lige så værdifulde som de kraftigere farver. 

Se smykker med rosakvarts...

AKVAMARIN

Gamle sejlere mente, at den skinnende akvamarin sikrede dem sikker passage gennem forræderiske farvande. Akvamarin tager sit navn fra vand, og de fleste sten er gennemsigtige med blå eller turkise nuancer, som afspejler havets farver på fineste vis. De fleste sten brydes i Afrika, men minedrift finder også sted i Brasilien og Pakistan.

Se smykker med akvamarin...

TURMALIN

At finde turmaliner af den kvalitet og størrelse, vi søger, er en udfordring. Hver turmalin er unik og ikke to sten er ens. I modsætning til de flestes overbevisning findes turmaliner i mange forskellige farver, men den grønne farve er den mest eftertragtede. Det siges, at grøn er håbets farve.

Se smykker med turmalin...

RAV

Rav, som er forstenet harpiks, har været værdsat for sin farve og naturlige skønhed siden oldtiden. Da rav oprinder som en blød klæbrig træ-harpiks, kan rav undertiden indeholde dyre- og plantemateriale som inklusioner. Rav forekommer i en række forskellige farver, fra lysegul til orange og brun. Rav har været anvendt i folkemedicinen på grund af sine påståede helbredende egenskaber og som ingrediens i parfumer.

Se smykker med rav...

ONYX

Onyx er en særlig sort af mineralet kalcedon og er dannet af flere lag kalcedon i forskellige farver, fra hvid over i røde, brune og sorte nuancer. Almindeligvis indeholder onyxsten både sorte og hvide bånd. Sort onyx er den mest kendte og eftertragtede type, men også den mest sjældne. Op gennem historien har man ment, at onyx kunne beskytte bæreren mod onde kræfter.

Se smykker med onyx...

AMETHYST

En eftertragtet ædelsten - skattet gennem årtusinder for sine lilla nuancer, som varierer fra rosa lavendel til dyb lilla. Den mest eftertragtede farve er purpurfarvet, som er lilla med sekundære røde toner. Engang var ametyster mere eftertragtede end diamanter og var forbeholdt adlen og kirkens velstående folk. I dag brydes ametyst fortrinsvis i Uruguay, Brasilien og Afrika.

Se smykker med amethyst...

We use cookies

Cookies are necessary to get the website to work, but they also provide info on how you use our site, so we can improve it for you and for others.