DEBITORBOGHOLDER

OLE LYNGGAARD COPENHAGEN er et internationalt luksusmærke med traditioner og passion dybt forankret i et unikt design og sublimt håndværk. Som en af Skandinaviens førende virksomheder inden for high-end smykker og med mere end 250 forhandlere og 6 flagship butikker, er virksomheden i fortsat vækst. Vi søger en debitorbogholder til vores hovedkontor i Hellerup.

 

STILLINGEN

Vi leder efter en debitorbogholder til at håndtere en lang række opgaver inden for organisationens forskellige forretningsområder. Du bliver en del af en lille finansafdeling, hvor kompleksitet og procesoptimering er nøgleord. Du vil arbejde tæt sammen med resten af organisationen, herunder vores internationale datterselskaber.

 

Du vil udføre en række opgaver inden for regnskab, herunder registrering, analyse og vedligeholdelse af finansielle konti. Du vil endvidere:

Tage ejerskab over vores debitorer, samt webshop

Afstemninger

Intern kontrol og løbende kvalitetskontrol

Kreditvurdering af kunder

Rykning/Inkasso

Månedsafslutning

 

KVALIFIKATIONER

Du er en proaktiv holdspiller, der nyder at arbejde i et uformelt, men professionelt og internationalt miljø. Med din erfaring fra en lignede stilling kan du:

Arbejde løsningsorienteret og du sætter pris på enkelhed

Du er detaljereorienteret, og møder altid deadlines

Du skal være en dygtig Excel-bruger, og erfaring med Navision er en fordel

Du har erfaring som debitorbogholder, gerne fra en international virksomhed

Du taler flydende dansk, engelsk og tysk

 

 ANSØGNING OG CV

Send venligst ansøgning og CV med foto til job@olelynggaard.dk Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende os en mail på job@olelynggaard.dk. For yderligere information se www.olelynggaard.com.

Alle forespørgsler behandles fortroligt og jobopslaget er aktivt, så længe processen er i gang

We use cookies

 

By continuing to browse or by clicking “Accept” you agree to the storing of first- and third-party cookies on your device to enhance site navigation, analyze site usage, and assist in our marketing efforts. Read privacy policy