Bagom kulissen med
Clara Rugaard
Træd bag kulisserne på Sculpted Silhouettes, hvor vores nye ambassadør, skuespiller Clara Rugaard, deler sine personlige refleksioner over kreativitet, håndværk og sin relation til smykker.
Clara Rugaard, 27, er en dansk skuespiller, født og opvokset i Danmark og i dag bosat i London. Med roller i flere internationale film og tv-serier, har hun opnået stor anerkendelse for sit talent. Clara er en nær ven af huset og muse for vores nyeste fortælling.
Som husets nye ambassadør, hvordan har det været at indgå i OLE LYNGGAARD COPENHAGENs kreative univers?
Det er en lille drøm, der er gået i opfyldelse. Jeg er stoppet op ude foran butiksvinduerne for at beundre deres smykker lige siden jeg var lille. Som familievirksomhed er Ole Lynggaard bygget på tillid og dedikation, kombineret med deres forpligtelse til autentisitet, deres suveræne kunstnerisk dygtighed og sublime håndværk. Og nu, hvor familien har taget i mod mig med udstrakte arme, kan jeg tydeligt se, at det jo præcis er sådan en kærlighed, der ses og mærkes i alle deres smykker. Jeg er utroligt stolt og beæret over at være en del af det.
Hvad inspirerer dig, både personligt og i dit arbejde?
Uden at lyde alt for hellig, så er ‘autentisitet’ et meget vigtigt element i mit liv. Det er noget jeg aktivt opsøger og det har holdt mig på rette kurs, når jeg har været usikker eller vildfaren. Autentisitet går hånd i hånd med natur og kreativitet for mig. Hvis jeg nogensinde har brug for at finde hjem til mig selv igen eller jeg søger inspiration, tager jeg ofte hen til den nærmeste skov, strand eller park.
Hvad betyder smykker for dig?
For mig er smykker en vogter af minder. Det er en måde, historier og minder fra min fortid helt stille kan styrke min nutid. Der er noget meget magisk ved den indvirkning en ring eller en halskæde kan have på et individ. Det er som om man tillægger denne lille ting en hemmelig betydning, som kun man selv ved og forstår. Det er som disse vidunderlige skinnende små hemmeligheder, vi bærer rundt på.
Har du et favoritsmykke?
Jeg har altid elsket, hvordan Ole Lynggaard henter inspiration fra naturen. Under The Sea, Young Fish og Elephant kollektionerne taler særligt til mig. Young Fish øreringene var kærlighed ved første blik - de hængende vedhæng er helt vidunderlige. Niveauet af detaljer og kunstnerisk håndværk er dybt imponerende, og der er bare noget så sødt ved deres finurlige karakter. Dog har jeg aldrig følt mig så glamourøs som med Special Piece Gipsy øreringene på under shootet. De er ekstraordinært smukke, gav mig enorm selvtillid og fyldte mig med en følelse af, at intet var umuligt!
Hvilken rolle spiller kreativitet i dit liv?
Kreativitet har altid været min store kærlighed - ikke kun som noget jeg elsker, men noget jeg simpelthen har brug for. På en måde, har kreativitet altid præget min tilgang til ting og følger naturligt med i både arbejde og hverdag for mig. Jeg ville ikke være mig selv, uden. I de øjeblikke hvor kreativiteten virkelig rammer, glemmer jeg alt andet. Jeg kan forsvinde helt ind i flowet og føle mig fuldstændig på plads i verden.
Hvordan oplevede du at være i de kunstneriske rammer på Thorvaldsens Museum?
At befinde sig blandt de storslåede og utroligt smukke skulpturer skabte en helt særlig atmosfære. Deres nærvær har den her intense, nærmest magiske virkning, som absolut forstærkede vores kreativitet på dagen. Der opstod næsten en fornemmelse af tidsløshed, og specielt iført de vidunderlige smykker, ændrede det hele min måde at bevæge mig på.
- Clara
Med Thorvaldsens Museums skulpturelle rammer som bagtæppe folder kampagnen sig ud i et rum, hvor håndværket hyldes og fantasien vækkes.
Opdag alle smykkerne fra kampagnen
Sculpted Silhouettes er foreviget af fotografduoen Louise & Maria Thornfeldt. De danske søstre, bosat i Paris og København, er internationalt anerkendt for deres visionære modefotografi. Vi talte med dem om deres kreative tilgang og inspirationen bag kampagnen.
Hvordan oplevede I sammenspillet mellem OLE LYNGGAARD COPENHAGENs visuelle univers og jeres egen æstetik og tilgang til fotografi?
Et af grundelementerne i vores fotografi og udtryk er et stærkt form for nærvær og selvsikkerhed hos modellen - i dette tilfælde Clara. Vi stræber altid efter at portrættere en stærk og empowered kvinde. Det er også denne slags kvinde at OLE LYNGGAARD COPENHAGENs smykker bliver båret af. Det er kvinden som bærer smykkerne og ikke smykkerne som bærer hende. Det føles autentisk og ikke forceret. På denne måde var det et perfekt samarbejde mellem os og teamet.
Hvordan inspirerede omgivelserne og smykkerne til skabelsen af kampagnen?
Thorvaldsens museum er et af vores yndlings museer i København – man har det lidt som om, at tiden står stille, når man er der. Stedet indbyder til en form for ro og inspiration for os i vores arbejde som fotografer. Alle museets skulpturer har et meget sanseligt udtryk i deres form og æstetik, som passede perfekt til smykkerne. Hvert et rum har et forskelligt udtryk og lysindfald, som giver et eklektisk udtryk i kampagnen, der omfavner kollektionernes diverse elementer og visuelle sprog.
Bagom Sculpted Silhouettes:
Talent: Clara Rugaard
Fotografi: Louise & Maria Thornfeldt
Styling: Pernille Teisbæk
Hår: Mette Thorsgaard
Makeup: Anne Staunsager
Foto assistant: Ed Aked
Udstyr: The Lab Cph
Lokation: Thorvaldsens museum
I samarbejde med Charlotte Lynggaard og OLE LYNGGAARD COPENHAGENs in-house kreative team