Bird Family

Formet af fantasien

Fantasifuld, raffineret og fuld af karakter. Bird Family er Sofia Lynggaard Normanns nyeste kollektion. Formet af hendes kreative streg og kærlighed til naturen udstråler designet en legende elegance – med håndlavede detaljer og unikke ædelsten.

En fortælling på vinger

I forlængelse af hendes oceaniske debutkollektioner, Young Fish og Under the Sea, afspejler Bird Family en personlig og fantasifuld tilgang, hvor håndværket lever i hver detalje. Kollektionen er inspireret af fuglenes ynde, styrke og skønhed. Den fremhæver individualitet, og samtidig hylder den forbindelserne mellem os. Hver charm er en lille, dyrebar påmindelse – et symbol på mod, frihed og fællesskab – der minder os om, at vi er en del af en fælles historie, forbundet som en flok, men frie til at flyve.

»Fugle har altid haft en dyb symbolik for mig. I Bird Family bliver disse små skabninger til en poetisk fortælling om familie, fællesskab og livets rytmer. Som nybagt mor ligger kollektionen mig særligt på hjerte – og det at bygge min egen rede har naturligt også formet dette univers og spejler samtidig fuglenes egne historier,« fortæller Sofia.

Kollektionen præsenterer fire forskellige fuglecharms med hver sin ædelsten – cerise turmalin, grøn turmalin, rutilkvarts eller rosakvarts – omsluttet af 18 karat guld. Hver sten er skabt af naturen og er derfor helt sin egen – med unikke nuancer og smukke særpræg. Guldets overflade er et studie af teksturer, der kombinerer polerede, satinerede og omhyggeligt udskårne finish, håndlavet af dygtige guldsmede for at give hvert smykke karakter og dybde. Kollektionen fuldendes med en femte fuglecharm udformet som en nøgle af 18 karat guld.

Inspireret af naturen

Fra første skitse til sidste finish spejler kollektionen passionen for at skabe design, der bærer mening og historie. Hver detalje udvikles gennem formgivning, følelse og forfinelse.

Shop kollektionen

  • Inspireret af naturen
  • Inspireret af naturen
  • Inspireret af naturen

Style kollektionen på din egen måde. Vælg mellem charms med en lille lås, der kan sættes på et Love armbånd eller collier, eller vedhæng designet med et lukket øsken, der kan sættes på diverse armbånd og halskæder.

Shop the look

shop the look

    Mød Sofia

    Som datter af Charlotte Lynggaard og barnebarn af Ole Lynggaard er Sofia Lynggaard Normann designer af tredje generation.

    Om Sofia

    • Mød Sofia
    • Mød Sofia
    • Mød Sofia
    Nyhedsbrev
    Vær den første til at få nyhederne om udsøgte nye designs, særlige begivenheder, butiksåbninger, og meget mere.
    2026 © Ole Lynggaard A/S